Grenaa Bladet - 08-01-02
Sneflokke kom vrimlende...

Dagene mellem jul og nytår blev ikke en våd, men en hvid omgang for både folk og fæ i det ganske land. Således også i Grenaa og omegn. Men selv om mange trafikanter utvivlsomt bandede de mange hvide snefnug derhen, hvor cayenne-peberet gror, så kan det ikke nægtes, at de sneklædte landskaber, som blev skabt i den forbindelse, var et overordentligt smukt syn.

snefoto-2-sp-4-fv.jpg (9327 bytes) snefoto-3-sp-4-fv.jpg (19014 bytes)

Grenaa Bladets fotograf benyttede sig da også af den unikke lejlighed til at tage disse smukke snebilleder under en tur i Grenaa Plantage. Her kunne man i øvrigt iagttage det særsyn det er, at se en hel del skiløbere i aktion - og det uden at de på nogen måde manglede sne til at tage en god, gedigen langrendstur. Allerede nytårsdag var »festen« dog stort set forbi, idet et ganske voldsomt tø- og blæsevejr satte ind, således at snemasserne smeltede væk i ganske betydelige mængder. Dog fik Kong Vinter allerede den næstfølgende dag overtaget med nye frostgrader. Men fat mod, foråret venter derude ét eller andet sted - om ikke så forfærdeligt længe...

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002