27-12-01 |
|
Nytårsaften i Tøstrup Kirke |
![]() |
Nytårsaften er der midnatsgudstjeneste i Tøstrup
Kirke. Traditionen tro bydes der på højtideligt samvær med fællessang og en kort
andagt.
Ved midnat holdes der få minutters stilhed, som afbrydes når kirkeklokken falder i slag
og markerer skiftet mellem det gamle og det nye år. Herefter tager man imod år 2002 med
fællessalmen: »Vær velkommen Herrens år..«.
Traditionen med nytårssamværet i Tøstrup Kirke begyndte for over 20 år siden, og har
hvert år samlet op imod 100 deltagere. Man ankommer til kirken lidt før klokken halv
tolv, og forlader den igen lidt over midnat - efter at have ønsket hverandre godt nytår.
Andagten er tilbud til alle interesserede. Ihvertfald så længe der er plads.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2001