27-12-01 |
|
Levende musik ved Bønnerup |
![]() |
Der er levende musik på Bodega Piraten ved Bønnerup
Strand i den nærmeste fremtid. Den 26. december - 2. Juledag - kommer den sydfynske
sanger og gutarist, Per Nyboe, forbi Bønnerup Strand, mens noget tilsvarende gør sig
gældende lørdag den 29. december hvad angår Djurslands Spillemænds Trio.
Per Nybo er en berejst herre, der har turneret i både ind- og udland siden 1988.
Repertoiret er en bred vifte af velkendte melodier fra 60'erne til 90'erne samt egne
kompositioner, og stilen beskrives bedst af hans eget slogen »Bossa-blues, rock og
naturpop«.
Lørdag den 29. december er det så Djursland Spillemænds Trio, der optræder på
Piraten. Djursland Spillemænd er kendt som et energifyldt og velspillende folk-rock band,
og har i den elektriske udgave optrådt på diverse festivaler og i radio og TV masser af
gange siden starten i 1974. Men orkestret har også en akustisk/elektrisk trio, der mest
optræder som gademusikanter, på mindre spillesteder og til private fester. Repertoiret
består af skotsk, irsk, engelsk, svensk og dansk folkemusik plus amerikansk bluegrass og
country, krydret med danske og engelske sange.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2001