11-12-2001

Kino’s program

Grenaa Blad logo

Grenaa Kino’s program i indeværende uge byder blandt andet på en Danmarkspremiere. Det sker fra og med fredag den 14. december, hvor »Olsen Banden Junior« - spillefilmen med de kendte figurer Egon, Keld og Benny i børnestørrelse - er på plakaten. Læs mere om filmen andetsteds i Grenaa Bladet. »Olsen Banden Junior« afløser Baz Luhrmann’s stort anlagte muscial-epos »Moulin Rouge« med Nicole Kidman og Ewan McGregor i hovedrollerne. Sidste chance for at se den film på stort lærred i Grenaa er således torsdag den 13. december.
De to danske komedier, »En Kort En Lang« og »Fukssvansen«, er imidlertid fortsat at finde på Kino’s program, og ligeså med Disney’s nye tegnefilm »Atlantis - Det Forsvundne Rige« og »Harry Potter Og De Vises Sten«.
Og så nærmer tiden sig for den længe ventede spillefilmsudgave af Tolkiens legendariske eventyr »Ringenes Herre«. Den første i rækken hedder »Eventyret Om Ringen«, og Kino har snigpremiere på filmen ét minut over midnat mellem onsdag den 19. og torsdag den 20. december.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000