04-12-2001
Kommunal døgninstitution/specialkostskole for svage børn i Lyngby?:

Delte meninger i byrådet om anvendelsen af den gamle seminarie-bygning i Lyngby
Det var ikke et rørende enigt byråd, der tirsdag i sidste uge stemte for, at forvaltningen gerne må arbejde videre med planerne for etablering af en specialkostskole for svage børn på ejendommen Fladstrupvej 53 i Lyngby. Der er tale om den gamle seminariebygning i Lyngby, som i en årrække har lagt lokaler til kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning - også kaldet PPR. Denne rådgivning er imidlertid flyttet ind i nye lokaler i Grenaa - ved Sønderport - og den gamle seminariebygning står derfor tom. Forvaltningen har foreslået overfor politikerne, at stedet muligvis vil kunne udnyttes som specialkostskole for børn og unge, som af den ene eller anden årsag trænger til at blive placeret udenfor hjemmet i en periode. Flere politikere var dog lidt skeptiske overfor, om behovet vitterligt er til stede for et sådant specialkostskole-projekt i Grenaa Kommune, og at dette forhold ihvertfald skulle belyses først, før man overhovedet ville overveje at give det et blåt stempel.

Reelt beshov skal undersøges først
- Det skal ikke bare være for at bruge en bygning i Lyngby til noget. Behovet skal reelt være til stede for denne type tilbud, sagde Venstre’s Svend Brandstrup Hansen. Han så også gerne en ny lokalplan for området udarbejdet, og i det hele taget borgerne i området inddraget i sagen i videst muligt omfang. Også med henblik på afdækning af eventuelle andre anvendelsesmuligheder for den gamle, historiske bygning.
Ifølge lovgivningen på området er det amtet som sørger for, at der er det nødvendige antal pladser for henholdsvis børn og unge, der anbringes uden for hjemmet på grund af betydeligt og/eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, samt for børn og unge med sociale adfærdsvanskeligheder. Kommunen godkender plejefamilier for denne type børn, mens amtet godkender opholdssteder, som defineres ved, at der er flere end 4 børn og unge. Efter den nye grundtakstmodel betaler kommunerne 402.100 kroner om året pr. helårsanbragt barn/ung, mens amtet afholder alle udgifter herudover. Er der tilknyttet intern skole defineres undervisningen som specialundervisning, og så skal kommunen »til læderet« igen i henhold til grundtakstmodellen for skoleområdet.

Observationsskole
Amtet vil givet modsætte sig, at der oprettes en egentlig døgninstitution i kommunalt regi, men en paragraf i Folkeskoleloven åbner op for muligheden for at etablere specialundervisning i kostskoleform. Ud over undervisning på døgninstitutioners interne skoler, er paragraffen typisk lovgrundlag for såkaldte observationsskoler - og sådanne kan oprettes af både amter og kommuner. Det er en sådan lille, kommunal observationsskole, som man overvejer at placere i Lyngby. Skolen påtænkes normeret til 8 børn, og på årsbasis skulle det - alt andet lige - give en udgift pr. barn/ung på 348.200 kroner. Altså en besparelse pr. barn for kommunen i forhold til de 402.100 kroner - excl. eventuelle specialundervisnings-udgifter på henved 150.000 kroner om året - som kommunen må hoste op med pr. helårsbarn til amtet p.t.
Der skal ifølge de foreløbige beregninger ansættes to lærere, hvoraf den ene skal fungere som afdelingsleder - plus fire socialpædagoger.

PPR visiterer
Børnene skal visiteres til skolen via PPR, som i samarbejde med barnet og forældrene vurderer, at barnet har behov for dette særlige tilbud. Målgruppen for skolen er børn i alderen 6-13 år med normal begavelse, som på grund af problemer indenfor spekteret adfærd, kontakt og trivsel har behov for i en periode at modtage undervisning i et døgnmiljø. Undervisningen har karakter af specialundervisning, og den sættes sammen med de øvrige socialpædagogiske aktiviteter, som også rummer egentlig behandling. Tilbuddet skal omfatte en udredning af barnets problemstilling, kompetencer og potentialer med henblik på en afklaring af barnets fremtidige behov. Der sigtes mod en tilbagevenden til den almindelige folkeskole - eventuelt med støtte.

Nabokommunerne en del af projektet
Der er også tænkt et samarbejde med nabokommunerne ind i projektet, såfremt Grenaa Kommune ikke selv benytter alle pladser. Ledig kapacitet kan så benyttes af kommuner som Ebeltoft og Nørre Djurs, som begge har udtalt sig positivt i så henseende. Driftsudgifterne for skolen forventes at komme til at ligge på cirka 2,8 mio. kroner om året.
Der skal dog nogen renovering af bygningen til før den vil være anvendelige til formålet.
Hvis de nuværende tal i sagen holder, vil Grenaa Kommune kunne spare 1,45 mio. kroner om året.
Socialdemokraten Niels Erik Iversen troede på denne besparelse.
- Jeg tror på, at vi kan hente denne besparelse, samtidig med, at vi laver en god indsats overfor disse børn tæt på deres hjem. Der er tale om svage børn, som man ikke gør en tjeneste ved at placere langt fra deres hjem, så jeg finder placeringen i Lyngby, og denne anvendelse af den gamle seminariebygning, rigtig god, sagde han.

B&U-formand: Behovet er der!
Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget, SF’eren Tom Mortensen, sagde blandt andet, at der næppe var nogen i hans udvalg, der satte spørgsmålstegn ved om der er tilpas mange børn i alders- og målgruppen, med behov for et sådant døgntilbud udenfor hjemmet i Grenaa Kommune. Og at han fandt det vigtigt, at den historiske bygning i Lyngby blev bevaret i kommunens eje, hvilket ville være tilfældet med det skitserede projekt. Og endelig - henvendt til skeptikerne - bemærkede han, at byrådet kun denne tirsdag skulle tage stilling til, om der skal arbejdes videre med projektet på det foreliggende grundlag - eller ej. Og man besluttede sig som allerede nævnt for at arbejde videre med planerne.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000