04-12-2001

Bækkenbrud til ung knallertkører

Grenaa Blad logo

En 19-årig mandlig knallertkører fra Fannerup pådrog sig hjernerystelse og bækkenbrud, da han mandag eftermiddag i sidste uge drønede op bagi en holdende traktor, der var i færd med at oprense en kloak i den ene vejside ved brugsen i Ginnerup. EU-knallertkøreren blev for sent opmærksom på den holdende traktor, og sammenstødet gik selvsagt hårdest ud over den unge knallertkører, der i ambulance måtte køres til behandling på sygehuset i Grenaa.
Traktorføreren - som politiet ikke har noget at bebrejde i forbindelse med ulykken - var en 33-årig mand fra Ginnerup.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000