27-11-01

To totalskadede biler ved Ørum

Grenaa Blad logo

Midt på eftermiddagen fredag den 16. november skete der et voldsomt trafikuheld på hovedvejen mellem Grenaa og Randers - nærmere bestemt ved Knivej ved Ørum. En personbil holdt stille på vejen forud for et venstresving ad Knivej, og en bagfrakommende bilist var ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på den holdende og blinkende bil. Han - en 25-årig mand fra Ryomgård - kørte således op bagi den holdende bil, der blev ført af en 30-årig kvinde fra Ørum. I bilen var desuden hendes 5-årige barn. De blev begge efter ulykken indbragt til Grenaa Centralsygehus til observation. En passager fra den anden bil - en 22-årig kvinde - måtte også en tur på sygehuset til observation. Ifølge politiet kom ingen af de tre dog noget alvorligt til. Bilerne bliver derimod aldrig til biler igen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2001