20-11-2001 |
|
Blå Flag-seminar om miljøinformation i Grenaa Naturskole |
![]() |
Grenaa Naturskole er den 29. november vært for et Blå
Flag-seminar om miljøinformation. Det er Fritluftsrådet, der står bag De Blå Flag i
Danmark - som tildeles strande og lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for at
beskytte miljøet. Arrangementet i Grenaa er således for Blå Flag-kontaktpersoner fra
kommuner, havne og Blå Flag-stationer.
Seminaret skal handle om, hvordan man bedst når folk med miljøinformationen. Undervejs i
dagens program vil man blandt andre skulle lytte til oplæg fra formanden for
Friluftsrådet, Bent Agerskov, Blå Flag-koordinator Mikal Holt Jensen, miljøtekniker ved
Dronninglund Kommune, Anna Marie Dam, information om blandt andet naturområder og dyr i
Skagen ved lic. scient. Leif Jensen fra Skagen Kommune og formidling om hav- og
kystmiljøet gennem aktiviteter ved naturvejleder ved Grenaa Naturskole, Kai Hansen.
Seminaret kommer også til at handle om markedsføring af Blå Flag-miljøaktiviteter via www.naturnet.dk ved Annegrete
Munksgaard, der er biolog ved Skov- og Naturstyrelsen.
Det Blå Flag er synligt ved Grenaa Strand om sommeren. Den 29. november afholder
organisationen bag Det Blå Flag et seminar om miljøinformation på Grenaa Naturskole.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000