20-11-2001 |
|
Ann-Lisbeth Sanvig på Grenaa Rådhus |
![]() |
Randers-kunstneren Ann-Lisbeth Sanvig er november måneds kunstudstiller på Grenaa Rådhus. Hun fortæller følgende om sine nyeste billeder:
»Jeg var på en tur til Færøerne i forsommeren, som satte et skred i gang. Da vi fløj gennem skylaget under landingen, og jeg kunne se farverne og landskabet, syntes jeg næsten, at nu kunne jeg godt tage hjem igen. Vi var deroppe i fem dage, og da jeg kom hjem, begyndte jeg at male noget helt nyt. Ind imellem tænkte jeg, shit, hva’ fanden er det du gør. På mange måder maler jeg nu, som jeg altid har haft lyst til. Jeg har bare den der angst for, at det skal blive for pyntet - den har jeg stadig, men jeg har bare opdaget, at man godt kan bruge farver uden at det sker. Så nu bruger jeg farver, jeg aldrig troede jeg skulle komme i nærheden af: pink og lyserød for eksempel«, fortæller Ann-Lisbeth Sanvig.
Udstillingen er åben i rådhusets almindelige åbningstid frem til og med den 30. november.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000