13-11-2001 |
|
En ny salmebog er på vej |
![]() |
Den betænkning, der ligger til grund for den kommende, nye salmebog er et af de mest diskuterede lovforslag nogensinde. Så interessen i befolkningen er stor, både hvad angår de ældre salmer, som ikke er taget med i forslaget, og hvad angår de nye salmer. Ny salmebog eller ej, så sidder der rundt omkring i landet en snes mennesker, som de seneste år har digtet og komponeret løs, så der til stadighed kan synges helt dugfriske salmer i danske kirker. Nogle af de allernyeste vil blive prøvet af ved højmessen på søndag den 18. november i Grenaa Kirke. Kirkens pigekor har nemlig været til korstævne på Silkeborg Højskole, hvor FRIK (Forum for Rytme i Kirken) har hjemsted. Blandt de navne, som optræder i FRIK, er Willy Egmose, Hans Dammeyer og Lars Busk Sørensen. Disse navne fylder ikke meget i det nye salmebogsforslag.
Grenaa Kirkes pigekor og menighedskor synger for på søndag. Menighedskoret er åbent for alle! Så har man lyst til at øve sig på salmerne før gudstjenesten, mødes korene en time før højmessen. Og de holder også prøve sammen førstkommende torsdag den 15. november.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000