06-11-2001

6 nye nærbane-togsæt til Grenaabanen del af et helt nyt Christiansborg-forlig!

Grenaa Blad logo

Et aktstykke fra Folketingets Finansudvalg dateret den 2. oktober 2001 afslører, at der er indgået forlig mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten omkring udmøntning af en nærbanepulje, der er ensbetydende med et kraftigt løft for Grenaabanen i den nærmeste fremtid. 135 millioner kroner skal der bruges til nærbanebetjeningen ved Århus, hvilket for Grenaabanens vedkommende er ensbetydende med nye nærbane-togsæt til 58 millioner kroner, en opgradering rent fartmæssigt på strækningen Århus-Ryomgård og en såkaldt transversal på Århus H, der kommer til at forbinde Grenaabanen med Odderbanen.
Det var Trafikministeriet ved trafikminister Jakob Buksti (S), der anmodede om pengene. Den samlede pulje er på 260 millioner, idet nærbanebetjeningen ved Ålborg bliver betænkt med næsten ligeså mange millioner som Århus over de næste 3-4 år.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000