06-11-2001

Ord og toner i Norden

Grenaa Blad logo

For femte gang i træk gennemføres en fælles nordisk biblioteksuge - i år fra den 12. til den 18. november. Starten på den nordiske uge er traditionen tro fælles for alle deltagende biblioteker i Norden: Fra Grønland i vest til Finland i øst vil der i skæret fra levende lys være det samme program mandag den 12. november om aftenen. Således også på Grenaa Bibliotek.
I år er temaet »Ord og Toner i Norden«, hvor nordisk lyrik, nordiske viser og nordisk musik skal stå i fokus. I skæret fra levende lys synges alle steder de to samme viser: Carl Michael Bellmans »Fjärrilns vingad syns på Haga« og Benny Andersens »Svantes lykkelige dag«. Som sædvanlig er arrangementet på biblioteket udvidet, så det i år bliver en nordisk sangaften, hvor man sammen synger et udvalg af nordiske sange og viser. Arrangementet afvikles i et samarbejde mellem Foreningen Norden og Grenaa Bibliotek, men i år er også Grenaa Vise Verse Klub med, så der er sikkerhed for både gode og trænede forsangere. Arrangementet er gratis.

I næste uge gennemføres for femte gang i træk en fælles nordisk biblioteksuge, og Grenaa Bibliotek er igen blandt deltagerne.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000