06-11-2001 |
|
»Handlingslammet« kommunalbestyrelse? |
![]() |
Svar til Knud Andersen på hans læserbrev i Grenaa Bladet den 23. oktober:
Knud Andersen kommer i sit læserbrev her i Grenaa Bladet ind på kommunalbestyrelsens ageren i de forløbne snart 4 år. Han bruger her udtrykket »handlingslammet«. Det er et udtryk som enten Knud Andersen eller jeg har misforstået. Tiltag som opbygning af et aktivcenter, skolefløje, centralkøkken og boliger i Ørum, lejeboliger i Ramten, brandstation og børnehave i Fjellerup, renovering og tilbygning af børnehave, havneudbygning og muliggørelse af etablering af ældrecenter i Bønnerup Strand, udstykning af skovparceller, skolerenovering, etablering af varmeværk og trafiksikkerhedsforanstaltninger i Glesborg, udlægning af byggegrunde og etablering af varmeværk i Gjerrild, skolerenovering og udbygning af skole, udlægning af byggegrunde og forberedt opbygning af varmeværk i Voldby samt påbegyndt forbedringer af kommunens spildevandsanlæg - for nu blot at nævne nogle af de tiltag der er sket i valgperioden - kan vel dårligt kaldes udtryk for handlingslammelse. Ikke i min begrebsverden ihvertfald - måske i Knud Andersens?
Med venlig hilsen Poul Kjeldgaard
Viceborgmester i Nørre Djurs for Det Konservative Folkeparti
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000