23-10-2001 |
|
Ny formand i videoklubben |
![]() |
Grenaa Videoklub har afholdt generalforsamling i Posthaven i Grenaa. Formanden Sara Poulsen kom i sin beretning bl.a. ind på de mange fællesproduktioner, klubben har haft i det forløbne år. Egnsarkivet har modtaget kopi af de fleste af dem.
Lørdag den 13. oktober 2001 kåredes årets bedste klubfilm fra Fyn og Jylland. Der var tilmeldt i alt 19 film til konkurrencen, og Grenaa Videoklub deltog i konkurrencen med 2 film.
Efter generalforsamlingen konstituerede den nyvalgte bestyrelse sig. Klubbens formand gennem mange år, Sara Poulsen, valgte at gå af. I stedet blev klubbens hidtidige 1. suppleant Bent Laugesen valgt. Han har i ca. et halvt år fungeret som bestyrelsens sekretær.
Bestyrelsen ser nu således ud: Formand Bent Laugesen, næstformand Leif Ryttertoft, kasserer Niels Ole Mikkelsen, sekretær Sara Poulsen, bestyrelsesmedlem Jørgen Lautrup Jensen, 1. suppleant Jytte Bjørn Nielsen, 2. suppleant Leo Andreasen, revisor Søren Østergaard og revisorsuppleant Kurt Rasmussen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000