16-10-2001

Ikast Byggeindustri A/S

Grenaa Blad logo

Ikast Byggeindustri A/S - IBI - er et entreprenørselskab, der tilbyder udvikling og opførelse af fast ejendom - nationalt og internationalt - indenfor udvalgte områder som shoppingcentre, storbutikker og domicil-/kontorejendomme. Indenfor samme områder udfører IBI driftsløsninger for såvel ejere som lejere. IBI var således projektmager, da McDonalds etablerede sig i Grenaa for en to-tre år siden.
IBI har hovedsæde i Ikast samt kontorer i København, Stockholm og Warszawa. I øjeblikket undersøges mulighederne for at etablere kontorer i blandt andet Finland.
På hjemmeside-adressen www.ibi.dk kan man blandt andet opleve det, at IBI sender live fra sine byggerier. Således kan man p. t. følge byggeriet af et 1873 m2 erhvervsbyggeri i Roskilde. Seneste reference er endvidere opførelsen af et 5.200 m2 stort butikscenter i Esbjerg.
Ifølge hjemmesiden råder IBI i øjeblikket over attraktive lejemål/grunde i Södertälje og Halmstad i Sverige, Egå ved Århus - og i Grenaa.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000