16-10-2001 |
|
One man 60’er show på Det Gyldne Krus |
![]() |
Det Gyldne Krus i Lillegade har et one man 60’er show på programmet på fredag den 26. og lørdag den 27. oktober. Det sker, idet musikeren og skuespilleren Ingvar Frydkjær indtager »Kruset« i Lillegade. Og det bliver som antydet med udgangspunkt i 60’ernes uopslidelige hits.
I den sidste halve snes år har en konstant efterspørgsel bragt Ingvar Frydkjær land og rige rundt med engagementer på et utal af spillesteder og caféer - for ikke at glemme Knivholt i Frederikshavn, Morsø Festival, Ringe Festival og Tønder Festival for blot et nævne nogle stykker.
One man 60’er showet strækker sig fra sangskrivere som Bob Dylan, Cat Stevens, Tom Harding og Paul Simon i folk-genren, over Lennon/McCartney og Van Morrison til Mick Jagger/Keith Richard, Chuck Berry, Elvis Presley og Carl Perkins i rockgenren. Kort sagt skulle der være lagt i ovnen til nogle solide musikalske genhør med nogle af 60’ernes mest iørefaldende hits fredag og lørdag aften på »Kruset« i Grenaa.
På fredag og lørdag den 26.-27. oktober gæster musikeren Ingvar Frydkjær Det Gyldne Krus i Grenaa med sit one man 60’er show.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000