09-10-2001 |
|
Vold på Torvet |
![]() |
En 27-årig mand fra Grenaa blev et fuldstændig sagesløst offer for vold natten til søndag i forrige weekend. Klokken 04.05 blev han passet på foran Djurslands Bank af en mandsperson, der uden grund begyndte at slå ham i hovedet. Da han herefter røg på valen, blev han tillige sparket i maven. Da han efter overfaldet kom på benene igen, blev han påny passet op af voldsmanden - denne gang i Markedsgade. Her forsøgte han at true den 27-årige til at undlade at anmelde overfaldet. Dog uden den store succes. På grund af det signalement, som politiet har fået stykket sammen, har man på Politigården en ret god idé om, hvem vedkommende kunne være, så når disse linier læses, er den rette vedkommende måske allerede blevet præsenteret for en sigtelse for vold.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000