02-10-2001 |
|
41 fartsyndere blev snuppet på én dag |
![]() |
Intet mindre end 41 fartsyndere røg i Grenaa Politi’s fartkontrol tirsdag i sidste uge. Men der var også tale om en ganske effektiv og omfattende kontrol, der - med indlagte pauser - varede fra klokken 06.40 om morgenen til ud på natten. Man startede man på Århusvej i Grenaa overfor Papirgården, og det var også på Århusvej i Grenaa man sluttede klokken 01.30 natten til onsdag! I mellemtiden var 41 bilister blevet noteret for at køre for stærkt. Heraf nogle stykker, der havde så meget fart på, at de står til en betinget frakendelse af kørekortet - plus en klækkelig bøde!
Dagens »højdespringer« fandt man på Nordre Strandvej i Ebeltoft, hvor en bilist kørte med 108 km/t. på en strækning, hvor man kun må køre 50 km/t.
Ud over Århusvej i Grenaa og Nordre Strandvej i Ebeltoft blev der denne tirsdag lavet fartmålinger på Århusvej i Trustrup, i Pindstrup, i Ryomgård, på Havnevej i Grenaa og i Enslev.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000