02-10-2001

Grenaa Marineforening har kåret dette års fregatkaptajn

Grenaa Blad logo

Grenaa Marineforening har afholdt sin årlige fregatskydning. Det foregik på skydeanlægget ved Næsgårdsvej i Grenaa. 46 medlemmer var mødt op for at få en god dag ud af arrangementet. 342 skud blev løsnet før man var klar til at kåre dette års fregatkaptajn i Marineforeningen for Grena og Omegn, som foreningen retteligt hedder. Hæderen og værdigheden tilfaldt Hardy Plougmann.
Resultaterne forud for at krudtkammeret røg - om man så må sige - fordelte sig som følger:
Store bram - Tom Munk Petersen ved eget skud. Fore bram - Svend Jensen ved eget skud. Berginen - John Christensen ved eget skud. Store mærs - Peter Poulsen ved Jens Alring. Fore mærs - Arne Holm ved P. T. Refskou Poulsen. Blænd sejl - Henrik Skovgaard ved Johnny Melin. Masan - Jens Alring ved eget skud. Storsejl - Gert Dethlefsen ved P. T. Refskou Poulsen. Fok - Carsten Jensen ved eget skud. Og endelig efter 342 skud krudtkammeret ved Hardy Plougmann. Desuden var der skyttepræmier - en 1.- 2. og 3. - til henholdsvis Jens Alring, P. T. Refskou Poulsen og Hardy Plougmann.
Om aftenen blev fregatkaptajnen fejret på behørig vis i marineforeningens lokaler på Klitvej i Grenaa.
fregat.gif (39418 bytes)

Grenaa Marineforening har kåret dette års fregatkaptajn. Hæderen og værdigheden tilfaldt Hardy Plougmann, der her omkranses af de øvrige skarpskytter under dette års fregatskydning.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000