25-09-2001

18-årig ung mand kørte galt på A16

Grenaa Blad logo

En 18-årig mandlig bilist fra Ørum kørte galt søndag morgen i sidste uge. Det skete i forbindelse med kørsel på hovedvej A16 tæt ved Grenaa. Den unge bilist kørte med retning mod Randers, da han i en blød venstrekurve mistede herredømmet over bilen, og drønede ind i autoværnet ved vejen. Denne nærkontakt var ensbetydende med, at den 18-årige blev slynget ud af bilen. Han slap dog nådigt fra ulykken, idet han ikke pådragede sig alvorlige skader. Dog kan han muligvis se frem til et retsligt efterspil, eftersom politiet udbad sig en blodprøve fra den unge mand med henvisning til mistanke om, at han havde en alkoholpromille over den tilladte grænseværdi på 0,5.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000