11-09-01

En meget aktiv scleroseklub

Grenaa Blad logo

Scleroseklubben Djursland er en forening, der har til formål at støtte scleroseramte i at leve et godt liv med multipel sclerose gennem det at iværksætte arrangementer af social, oplysende og underholdende karakter, samt skabe kontakt mellem scleroseramte. Som medlemmer optages scleroseramte, pårørende og i øvrigt alle, der er medlemmer af Scleroseforeningen. Klubbens bestyrelse består af 7 personer, og der afholdes et arrangement i hver måned. Klubben er også kendt for sit årlige "Rap om Kap-arrangement" på Grenåen, hvor over 1.000 gule plasticænder drøner ned mod andedammen. Der er fine præmier til de hurtigste ænder/andelshavere.
I år vil der udover aften-arrangementerne hveranden torsdag eftermiddag fra kl. 14-16 blive lavet en caféeftermiddag, hvor man kan snakke og hygge sig. Det foregår i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa med start torsdag den 13. september - og i de ulige uger. Tirsdag aften den 25. september er der så et arrangement i Dronningens Ferieby, hvor man kan høre Ebbe Korsgaard, Hammelev, fortælle om oplevelser med Sirius-patruljen på Grønland. Lørdag den 20. oktober er der så 15 års jubilæumsfest i Dronningens Ferieby, hvor der er julekomsammen den 11. december. Andesepil i Ældrecentret Posthaven den 3. november, er også på klubbens program for 2. halvår af 2001.
Klubben trækker medlemmer fra hele Djursland, og formanden Inger Nielsen, Hjembækvej 60, Sangstrup, 8500 Grenaa, opfordrer flere til at møde op til klubbens arrangementer.
- Kom og vær med i kammeratligt samvær og få en snak med adnre ligestillede, siger hun.

Scleroseklubben Djursland - der blandt andet står bag det årlige Rap om Kap-arrangement på Grenåen - er en meget aktiv forening.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2001