04-09-01 |
|
Naturtur med Århus Amt til klinterne ved Karlby og Sangstrup |
![]() |
Kalkbakkerne ved Karlby og Sangstrup klinter er målet
for en geologisk naturutur langs med kystlinien på søndag den 9. september. Se annonce
andetsteds i Grenaa Bladet.
Der er tale om en naturtur med Århus Amt under ledelse af to top-geologer fra Århus,
nemlig Erling Fuglsang fra Århus Amt og Søren Bo Andersen fra Århus Universistet.
Mødestedet er Hjembæk Strand mellem Karlby og Sangstrup klinter. Her er der bænke, så
man kan eventuelt nyde sin frokost i det grønne og med udsigt til havet inden man kaster
sig ud på turen, hvor der skal kigges på bankestrukturerne i klinterne. Lagene blev
dannet i en periode, hvor havet var betragteligt varmere end vi finder det omkring
nutidens Danmark. Den geologiske dannelse af kalkbakkerne og flintlagene i klinten, skal
diskuteres. Man kommer også ind på den geologiske tid, og hvordan man finder oplysninger
om noget, der skete for mere end 60 millioner år siden. Der vil endelig være mulighed
for at kigge på de fossiler, som kalkbakkerne er opbygget af. Turen er gratis, og man
opfordres til at medbringe gummistøvler samt eventuelt hammer og lup.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000