04-09-01 |
|
Nyt liv i gamle huse |
![]() |
Bygningskulturens dag er et årligt tilbagevendende
arrangement i alle lande der er medlemmer af Europarådet. Temaet i år er "Nyt liv i
gamle huse" og Grenaa Bevaringsforening har valgt at se på, hvordan der er skabt nyt
liv i det gamle DNK-område ved havnen. På afstand minder de enorme bygninger om det
gamle ¯sttyskland, men området summer af liv. Der er en pallefabrik, fiskeriskole, en
genbrugsvirksomhed og flere smede- og maskinvirksomheder. Lørdag den 8. september om
eftermiddagen bliver der mulighed for at komme ind og se det hele. En række af
vikrsomhederne åbner dørene, så der kan ses og tales med de der har virksomhederne.
Bevaringsforeningen vil guide rundt, og der vil være mulighed for at "læske
sig" på turen.
Søndag den 9. september arrangerer bevaringsforeningen i samarbejde med menighedsrådet
et besøg i Grenaa Kirke. Arkitekten bag restaureringen, Alan Havsteen-Mikkelsen, vil
fortælle om restaureringen. Det sker umiddelbart efter formiddagens højmesse i Grenaa
Kirke. Menighedsrådet er vært ved et mindre traktement. Læs mere om
kirke-restaureringen andetsteds i Grenaa Bladet.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000