04-09-01

"Ansigtsløftning" til Fuglevængets Super

Grenaa Blad logo

poul-elo-4-fv.jpg (17605 bytes)Fuglevængets Super på butikstorvet i Fuglevænget i Grenaa har - igen - fået en større "ansigtsløftning". Poul Elo og Hanne Bach har givet supermarkedet med de lange åbningstider alle ugens syv dage en større omgang - ude såvel som inde. En helt ny facade pryder således forretningen i form af helt ny Merko-skiltning, og via etablering af en regulær indgangsportal. Inde i supermarkedet er der blevet rykket rundt på hylder, frysere og afdelinger, så det hele hænger mere logisk og hensigtsmæssigt sammen - både i forhold til kunderne og personalet.
- Butiks-kæden har lavet et nyt koncept, og så har vi benyttet lejligheden til at give stedet en ordentlig overhaling her 10 år efter at vi overtog det. Facaden har forinden skiftet farver tre gange, og det bliver nemt lidt falmet og slidt og se på. Facaden er jo ansigtet udadtil, så det er bestemt noget der skal se ordentligt ud, siger Poul Elo Bach.
Hvad nyindretningen indendøre angår, siger han følgende:
- Vi har ikke fået flere kvadratmeter, men vi udnytter dem bedre, så butikken fremstår som om der vitterligt er blevet mere plads. Der er blevet mere plads til både varerne og kunderne, og vi har kun hørt positive toner fra kunderne angående nyindretningen. Det hele er blevet indrettet meget mere hensigtsmæssigt, og det giver alt i alt et rigtig godt flow gennem hele butikken, slutter Poul Elo Bach.

Hanne og Poul Elo Bach har lige lagt sidste hånd på en større "ansigtsløftning" af Fuglevængets Super i Grenaa her 10 år efter de overtog stedet. Blandt andet er der blevet investeret i en helt ny facade, som det fremgør af billedet. Foto: Lene Madsen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000