04-09-01 |
|
22-årig mand fra Ebeltoft varetægtsfængslet for en stribe indbrudstyverier |
![]() |
En 22-årig mand fra Ebeltoft blev ved retten i Grenaa
tirsdag i sidste uge varetægtsfængslet for fire uger. Det skete i kølvandet på et
indbrud på Skelhøjeskolen i Ebeltoft, hvorfra den 22-årige erkendte at have stjålet
tre computere. Det lyder måske lidt voldsomt, at et simpelt indbrudstyveri skulle udløse
fire uger bag tremmer, men med til historien hører det, at den 22-årige har en stribe
forhold vedrørende berigelseskriminalitet på samvittigheden, og både retten og
anklagemyndigheden var på den baggrund enige om, at risikoen for, at han ville gå ud og
begå ny kriminalitet, var ganske stor. Mens han er buret inde vil man så gøre sagerne
mod ham færdige, så der kan falde en dom for alle de verserende sager på én gang.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000