04-09-01
Grenaa Menighedsråd inviterer:

På søndag kan man møde arkitekten bag Grenaa Kirkes store istandsættelse
Grenaa Menighedsråd inviterer søndag den 9. september til et møde med arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen, som nu er ved at synge på sidste vers med Grenaa Kirkes store indvendige istandsættelse og restaurering. Der er tale om et projekt til henved 15 millioner kroner. Herimellem et helt ny orgel til 4,7 millioner kroner, der i øjeblikket er ved at blive intoneret. På søndag skulle orgelbygger Jacob Heinesen og hans hjælper være nået så langt med arbejdet, at organist Peter Arendt skulle have 6 stemmer at gøre godt med på dagen.
Arrangementet på søndag finder sted efter højmessen klokken 10.00 på søndag, og sker i den anledning, at det på søndag er "Bygningskulturens Dag 2001" over hele Europa. I år sker det under overskriften "Nyt liv i gamle huse". Alle andre steder end i Grenaa handler denne dag om at genbruge bygninger til andre spændende formål end de er bygget til, men Grenaa Menighedsråd foreslog Grenaa Bevaringsforening - som står for "Bygningskulturens Dag 2001" i Grenaa Kommune - at tage kirkens restaurering med, fordi den så åbenlyst har bragt nyt liv ind i et meget gammelt hus. Grenaa Kirkes kor er ikke helt færdigindrettet, men ellers er den omfattende restaurering i det store og hele tilendebragt. Der var således afleveringsforretning i juni måned med håndværkerne - til hvem der var mange lovord for det udførte arbejde - og på søndag vil der altså være mulighed for at enhver kan tage kirkens nye, indvendige "ansigtsløftning" i nærmere øjesyn, og samtidig få en forklaring, hvis man har brug for det. Grenaa Menighedsråd er desuden vært ved et lille traktement i forbindelse med arkitektmødet.
Istandsættelsen af kirken har stået på over et år fra maj måned 2000 til maj måned 2001. I den seneste udgave af Grenaa Kirkeblad giver arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen en indgående orientering om arbejdet. Grenaa Bladet bringer her et uddrag af Havsteen-Mikkelsens artikel.
"Grenaa Kirke er for den ældste dels vedkommende - det vil sige midterskibet og koret - bygget i det 14. århundrede. Tårnet og tilbygningen mod syd - det oprindelige våbenhus - stammer fra tiden hen mod år 1500. Sideskibets østligste fjerdel - sakristiet - er muligvis omtrent fra samme tid. Resten af sideskibet er formentlig opført i tiden efter år 1558, da den gamle kirke ved Baunhøj-bakkens fod nedlagdes efter Reformationens indførelse.

Brand i 1649
Kirken nedbrændte sammen med hele den østlige halvdel af byen den 29. juni 1649. Kun de nøgne mure blev stående. Den genopbyggedes derefter og stod færdig i 1653. Som kirken nu fremtræder, er den både i sit indre og ydre præget af en gennemgribende ombygning og restaurering, som foretoges henholdsvis i årene 1865-66 og 1873-74 under kgl. bygningsinspektør professor V. Th. Walters ledelse. Selve hovedkirken og dens forskellige tilbygninger fremtræder kun i ringe grad med det udseende, som de oprindeligt har haft, men derimod som en stilren kopi af gotikkens kirkebygninger med blindingsprydede, kamptakkede gavle. 50 år efter gennemgik kirken igen en istandsættelse.
Den nu gennemførte istandsættelse, der tog sin begyndelse i maj 2000 efter tre års forberedelse, efterfølger den, der blev gennemført for 74 år siden og har udover udskudte vedligeholdelsesarbejder som for eksempel kalkning af vægge og hvælv, medført ombygning af stolestader for at forbedre siddekomforten, fornyelse af gulve, vinduer samt varmeanlægget, der var fra 1927-istandsættelsen. Varmelegemer er nu blandt andet placeret under stolestaderne, hvad der giver den behageligste varme.
Vinduesudskiftningen, som vel kun de færreste bemærker, var begrundet i rustne jernrammer og nedbrudte blysprosser, foruden at der nu er indbygget forsatsvinduer. Af to grunde: En varmebesparende og til imødegåelse af kuldenedfald samt lyddæmpende over for trafikstøjen fra Torvet. Fornyelsen af gulvene i selve kirkerummet var begrundet i, at de gamle teglgulve med stenene på kant (bevaret i tårnrummet og våbenhuset) var vanskelige at holde. Med ølandsten er der opnået et fornemt gulv, der følger en tradition, der ofte ses i større bykirker.
Menighedsrådet har længe ønsket at få indbygget et toilet, som også kunne benyttes af kørestolsbrugere. I søndre våbenhus, som nu er kirkens nye hovedindgang, er der - ved at flytte en portallignende opbygning ind i rummet - skabt plads til både et toilet og et rengøringsrum. Våbenhuset er bevaret og malermæssigt istandsat med stor dygtighed som et vidnesbyrd om det udtryk, der var kirkens i forrige århundrede.
I tårnrummet, som nu indrettes som personalerum, er epitafiet udtaget til restaurering hos konservator Bent Jacobsen, og hvælvets dekorationer er istandsat af konservator Kenneth Larsen. Epitafiet er planlagt genophængt i sideskibet.

Overraskelserne
Enhver restaurering byder på overraskelser. Vi har jo med en bygning at gøre, der rummer historie ud over det sædvanlige. I gulvene fandt Djurslands Museum i Grenaa således mønter, der går langt tilbage. Der var sætninger i de underliggende lag med hulrum fra begravelser i middelalderen samt spor af hvælv fra nu opfyldte gravkamre. Under kalkningen af kirkerummets store hvælv, hvor Nationamuséet foruden rensning og istandsættelse af evangeliesymbolerne, medvirkede med fremgangsmåden for arbejdets udførelse, viste det sig, at der i de inderste lag kalk var iblandet kridt. Dette medførte - på grund af at kridtet sugede vand ud af kalken - at disses lag svækkedes og løsnedes. Resultatet blev, at murerne måtte gennemføre en total afrensning af det gamle kalklag. Herefter måtte der opbygges en ny bund, men med et resultat, som har givet rummet en inciterende hvidhed. Denne vil dog langsomt aftage alt efter hvor flittigt, der gøres brug af stearinlys. Blandt de kalklag, der blev skrabet væk, var der lag, der helt mørke fra den tid, hvor kirken var opvarmet med kakkelovne. I skibets vestende afslørede nedtagningen af orgelpulpituret, at der oprindeligt har været en stor åbning ud til tårnrummet. Rester af buen ses i dag som en niche. Et andet resultat af at pulpituret er fjernet, er at kirkerummet igen har fået en lysåbning mod vest.

Orgelet er et kapitel for sig
Et hovedarbejde er så afgjort kirkens nye orgel, der er blevet rejst på gulvet i skibets vestende. Orgelet bliver på 34 stemmer og bygningen af det har stået på i to år. Ud over at der i musikalsk forstand bliver tale om et pragtfuldt instrument, vil orgelet komme til at gøre sig gældende som en stor skulptur i rummet. Det forventes at være fuldt intoneret til oktober. Det leveres af Jensen & Thomsen Orgelbyggeri i Lyngby.
Af andre arbejder, der endnu ikke er klar til indføring i rummet, er et nyt knæfald og kirkens middelalderdøbefont, der er ved at blive istandsat hos stenkonservator Leif Vognsen i Gram. (Fonten brugtes i kirken i et par århundreder frem til 1788. Har i mange år stået på Djurslands Museum og regnes blandt de ældste af slagsen i landet - cirka år 1150).
Meningen med et arbejde som det nu gennemførte er - ud over at bygningen gennem en bevidst vedligholdelse bevares til det, den er skabt til - at danne ramme om gudstjenesten, og så gennem denne bevarelse igen at få en ny kirke. Menighedsrådet i Grenaa har med andre ord også været kirkebyggere i en tid, hvor der sættes spørgsmålstegn ved folkekirken og kristendommen i det hele taget. Beliggende midt i Grenaa's hjerte er kirken - også for den, der ikke kommer i den - et synligt tegn på evangeliet om Jesus Kristus".

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000