04-09-01

Viseklubben tager hul på en ny sæson

Grenaa Blad logo

Grenaa Vise Verse Klub er klar med sit program for 2001/2002. Klubaftenerne bliver sædvanen tro afviklet i "Lille Momme" i Kulturhuset Pavillonen. Til sæsonen har bestyrelsen sammensat et alsidigt program, der blandt andet omfatter besøg af pastor emeritus Bent Lumholt, der er en fremragende foredragsholder, fortæller og fortolker af digte og viser. Denne sæsonens første viseaften afvikles på fredag den 7. september.
Ligeledes får klubben også besøg af Gunnar Mortensen og hans harmonikaspillere og af medlemmer fra Århus Viseklub. Man skal også i sæsonens løb vende emner såsom "årets gang i naturen", "vort modersmål" og "de danske øer".
I oktober måned får klubben i samarbejde med Kulturhuset besøg af visesangeren Tjomas Kjellerup, og til marts får man igen - i samarbejde med Foreningen Norden - besøg af det svenske visesanger-par Ebert Stål og Lars Eric Frendberg.
Så alt i alt regner man med en rigtig god og udbytterig visesæson for alle i den lokale vise verse klub. Se i øvrigt annonce andetsteds i Grenaa Bladet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000