28-08-01

Store Badedag for Grenaa Østre Skole

Grenaa Blad logo

badedag 2.gif (46913 bytes)badedag 1.gif (61044 bytes)Tirsdag i sidste uge var Store Badedag for alle 500 elever på Grenaa Østre Skole. I et brev til forældre og børn forud for arrangementet, skrev skoleinspektør Carl Aage Laustrup blandt andet følgende om baggrunden for initiativet.
- Sommeren vil bare ikke holde op, og mange elever har spurgt, om der ikke er noget, der hedder "varmeferie". Vi har i sidste uge oplevet, at man ikke lærer så meget her i varmen. Vi har derfor tænkt over sagen og besluttet, at i stedet for at klage over varmen, vil vi benytte os af muligheden for en skoleudflugt, der kan ryste os sammen og give os en god start på skoleåret. Vi gjorde det for fire år siden, og nu er muligheden der igen. Når vi nu har én af de bedste strande i Europa, og temperaturen er som på Mallorca, hvorfor så ikke benytte os af det. Vi holder "Store Badedag". 1.-9. klasse tager derfor i morgen (tirsdag den 21. august) formiddag til stranden og bader. Bh-klasserne bliver og laver vandpjaskeri herhjemme, skrev inspektøren.
Klokken 08.05 gik hele skolen således i samlet trop - 25 klasser på én lang række - fra Østre Skole og ned til stranden ud for Grenaa Naturskole. Alle fulgtes ad klassevis både ud og hjem, så det var altså ikke muligt for nogen af eleverne at blive tilbage på stranden. Den sidste gruppe forventedes tilbage til skolen ved 13-tiden, hvorefter eleverne havde fri.
Badningen foregik under fuldt betryggende forhold, idet skolen havde købt livreddere udefra (á la Baywatch). Sammen med skolens 40 lærere sørgede de for at passe godt på alle børnene i forbindelse med den store badedag. Badearealet var da også afgrænset med tov, og yderst var der voksne, der holdt øje med, om nogen smuttede uden for af afgrænsede areal. Selve badningen foregik i hold.

Henved 500 elever og 40 lærere fra Østre Skole i Grenaa holdt Store Badedag tirsdag i sidste uge. (arkivfoto)

Østre Skoles ledelse besluttede, at man i stedet for at klage over varmen, ville benytte sig af muligheden for en skoleudflugt til Grenaa Strand.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000