22-08-01

En hel del hærværk i Midtdjurs Kommune

Grenaa Blad logo

Man kunne notere sig en hel del hærværk i Midtdjurs Kommune i løbet af forrige weekend. Ikke mindst i form af diverse rudeknusninger. Lørdag aften blev der således knust en rude til Marienhoffskolen i Ryomgård, og ligeså gik det med en rude til en nedlagt butik i Slotsgade i samme by. Natten til søndag har ukendte gerningsmænd åbnet en container med høstet rapsfrø, for derved at hælde 1-2 tons frø ud på jorden. Det foregik på Attrupvej ved Ryomgård. Ved en gård på samme vej blev der desuden smadret et helt vindue til en kostald, ligesom en rude i et tre-fagsvindue til en ejendom på Stationsgade i Nimtofte også blev smadret. Tre store ruder til Kolind Centralskole led samme kranke skæbne, og ligeså med ruder i to personbiler i Ryomgård. En bil på Lærkevej fik knust frontruden, mens en bil på Vibevej fik uønsket »aircondition« via en knust bagrude.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000