22-08-01

Finn Pedersen »ny« direktør for erhvervsrådet

Grenaa Blad logo

Djurslands Erhvervsråd har ansat Finn Pedersen som erhvervsdirektør pr. den 1. januar 2002. Han har hidtil siddet i direktionen for Djurslands Erhvervsråd sammen med Villy Andersen fra Grenaa og Bjørn Helmer fra Ebeltoft. De to blev imidlertid fyret i starten af juli - ifølge bestyrelsesformand Birger Schjerning på grund af samarbejdsvanskeligheder cheferne imellem. Problemer, der ifølge formanden bestød, at en række fælles initiativer ikke kunne realiseres.
- Med ansættelsen af Finn Pedersen som ny erhvervsdirektør er der styr på ledelsesstrukturen. Vi finder det meget tilfredsstillende, at vi nu er nået frem til en enkel og effektiv ledelsesstruktur, således at vi nu kan koncentrere kræfterne om at virkeliggøre vores visioner for den fremtidige erhvervsudvikling på Djursland, udtaler Birger Schjerning.
Bestyrelsen fastholder opsigelsen af de to andre direktører, og det er nu helt op til Finn Pedersen, hvem der skal have de senere opslåede stillinger som erhvervskonsulenter i organisationen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000