14-08-01
Landets handelsskoler er i krise, men:

Grenaa Handelsskole har sit på det tørre!
Mange af landets handelsskoler befinder sig i dyb økonomisk krise. Sådan lød meldingen i Radioavisen tirsdag morgen i sidste uge på baggrund af artikler i Dagbladet Politiken samme dag. Handelsskolernes sammenslutning HFI kunne oplyse, at en kommende rapport vil påvise, at mange handelsskoler over det ganske land i indeværende år kommer til at hamre panden mod nogle solide underskud. Specielt er det den gymnasiale handelsuddannelse - HHX’en - der vender den tunge ende nedad vedrørende handelsskolernes økonomi, og HFI illustrerer problematikken med, at tilskuddet pr. HH-elev fra statskassens side er 50.000 kroner lavere end hvad det koster samfundet at producere en elev fra det almene gymnasium. Grenaa Handelsskole er imidlertid ikke én af de skoler, der får ædt egenkapitalen op på grund af et stort underskud, og det er der flere forskellige grunde til, siger skolens forstander Lars Ry Jørgensen.
- Vi trækker på nogle fordele i forhold til mange af de skoler, der har det svært lige nu. Blandt andet det, at vi har været gode til at konsolidere os rent økonomisk op gennem 90’erne. Kun et enkelt år har vi kørt med underskud, og det var et år, hvor vi tog en »kold tyrker« i forbindelse med afskrivninger på nybyggerier med videre. Vi har med andre ord en god økonomi, og har haft det hele tiden, men det er sandt for dyden ikke HHX’s skyld. Vi har blot kunnet lukke de huller, der rent økonomisk har været på dette område, fordi vi har et fornuftigt mix af aktiviteter, hvor langt størsteparten giver et fornuftigt overskud. Det være sig vores mangesidede kursusaktiviteter og den efterfølgende skoleperiode indenfor detailhandel. Så på den måde har vi vores på det tørre. De skoler, der er i knibe, har måske baseret 50% af deres indtjening på HH. Sådan er det langt fra hos os, siger Lars Ry Jørgensen, og fortsætter:
- Men jeg er helt enig i, at tilskuds-niveauet pr. elev til HH er for lavt. Hvis man fra samfundets side mener det alvorligt med, at denne specielle erhvervsuddannelse er et gode for vores erhvervsliv og samfundsøkonomi i det hele taget, så må man også lade nogle flere midler følge i halen på den. Ellers kan økonomien mange steder ganske enkelt ikke hænge sammen, siger han til Grenaa Bladet.
Men det er måske ikke 50.000 kroner mere pr. elev, som man med rette som handelsskole kan forlange.
- Så enkelt kan man ikke sætte tingene op. Der er nuancer i det her, for selvfølgelig er det alt andet lige noget dyre at producere en fysik/kemi-student på højniveau, end det er at producere en HHX’er. Men man skal holde sig for øje, at med det IT-udstyr, der nu om dage implementeres i undervisningen på både HTX og HHX, så er det altså ikke et helt billigt produkt, der kommer ud i den anden ende. Her må tilskudsmidlerne meget gerne følge den teknologiske udvikling, så vi hele tiden kan tilbyde et uddannelsesniveau, der er tidssvarende og så højt som overhovedet muligt, siger Lars Ry Jørgensen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000