14-08-01

To mænd anmeldt for vold mod kvinde

Grenaa Blad logo

To mænd - en 30-årig fra Grenaa og en 40-årig fra Ørum - er blevet sigtet for at have udøvet vold mod en kvinde fra Grenaa på hendes bopæl tirsdag morgen i sidste uge. Kvinden var så medtaget efter episoden, at hun måtte køres på sygehuset i ambulance. Den 30-årige kvinde har formentlig brækket en arm som følge af de bank hun har fået. De to mænd, som blev anmeldt for volden, blev begge anholdt senere på dagen. Begge nægtede sig skyldige i voldssigtelsen under afhøringer på Politigården i Grenaa. De blev efter endt afhøring løsladt under sagen, idet politiet opretholder sigtelserne mod dem.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000