07-08-01

Ulovlig kørsel på fredet ø-terræn

Grenaa Blad logo

En 49-årig mand fra Borup på Sjælland fik politiets bevågenhed ovenpå kørsel med firehjulstrækker på den fredede del af Kattegat-øen Anholt. Episoden fandt sted søndag aften den 29. juli, hvor sjællænderen, med en bil fyldt med passagerer, først kørte ud til Anholt Fyr, hvorefter han kørte tilbage mod havnebyen ad stranden via slalomkørsel mellem badehåndklæder og sandslotte med videre. Enkelte sandslotte blev endog jævnet med jorden, så dette års sommerbetjent på øen fik ret hurtigt et vink om den uheldige kørsel fra vrede badegæster. Den 49-årige sjællænder måtte da også indrømme sin brøde, og herefter pænt betale en bøde for at køre personbilskørsel i et fredet område.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000