07-08-01

15-årig jagtede svenskere med et hjørneflag!

Grenaa Blad logo

En 15-årig dreng fra Grenaa gik på det nærmeste amok i forbindelse med forrige weekends Kattegat Cup i Grenaa. Ved én af banerne ved Grenaa Idrætscenter jagtede han søndag aften en 7-8 unge svenskere over det meste af 1000 meter med et hjørneflagsspyd, som han havde flået op fra en bane. Han ønskede med denne handling at give udtryk for i hvor ringe grad han bryder sig om udlændinge. En kombination af arrigskab og fuldskab fik ham til at gå amok, og der måtte tre granvoksne mænd til at holde ham. Politiet blev selvsagt tilkaldt, men ordensmagtens tilstedeværelse havde ikke en beroligende effekt på ham, så politiet så sig nødsaget til at lægge ham i håndjern. Derpå fulgte et ophold i detentionen på Grenaa Politigård. Den 15-årige er blevet sigtet for gadeuorden.
I forbindelse med dette års Kattegat Cup var der yderligere en 4-5 sammenstød mellem grupper af unge, som af den ene eller anden grund havde set sig gale på hinanden, men ingen af disse udløste regulære sigtelser.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000