01-08-2001 |
|
Frivillige og lederne blev takket ved Kattegat Cup |
![]() |
Der var stor ros og tak til alle de frivillige og lederne, da Kattegat Cup blev åbnet på Grenaa Stadion.
Borgmester Gert schou sagde direkte overfor den store forsamling af spillere og tilskuere:
- Jeg vil på Grenaa byråds vegne takke alle de frivillige, der står bag dette arrangement. De gør en kæmpe indsats for, at vi kan have det godt.
Der er også grund til at takke lederne. Tænker I på, at de også er frivillige. Deres indsats skal ikke glemmes, sagde borgmesteren.
Formanden for GIF fodbold, Jørgen Steffensen var også inde på, at de frivilliges indsats er stor og god.
- Kattegat Cup vokser sig større og større, sagde Jørgen Steffensen. I år er der 157 hold tilmeldt. I 1985, da vi startede, var der kun 76 hold. I dag er der fire tyske hold, 23 svenske, 46 norske og 74 danske hold. Jørgen Steffensen fandt også anledning til at takke de mange frivillige. Uden deres indsats var det ikke muligt at afvikle et så stort stævne.
Åbningen af Kattegat Cup var sædvanligt festligt. Der var musik af Odense Pigegarde og Horsens Garden, og så var der et meget stort tal publikummer.
Straks efter åbningen gik fodboldspillet i gang, og i weekenden kunne der høres høje slagord, når et hold gik sejrrigt fra en foldboldkamp.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000