25-07-2001

Den ny vækstsæson

Grenaa Blad logo

Den 1. august begynder et nyt gødningsår og endnu engang er der ændringer i de regler, som landmanden må tildele gødning efter. Folketingets vedtagelse af en justeret Vandmiljøplan II, betyder konkrete stramninger for alle danske landmænd. De der kommer til at mærke de største stramninger er nok husdyrsproducenter i Jylland og på Fyn.

Djursland Landboforening vil på en række møder, sidst i juli og først i august, orientere om de nye gødningsregler. Der afholdes ét møde på hver af foreningens tre landbocentre i henholdsvis Allingåbro, Følle og Grenaa.

På møderne vil der også være indlæg omkring markplanen 2002 og valg af sorter. Bekæmpelse af ukrudt og andre gøremål i marken i efteråret vil ligeledes blive taget op.

Planteavlskonsulenterne Carsten Klöcher og Jørgen Flensborg vil står for de faglige indlæg og svare på spørgsmål.

Alle interesserede er velkomne.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000