25-07-2001 |
|
Vær opmærksom på flyvehavre i marken |
![]() |
Landmænd klager over, at der er meget flyvehavre i kornmarkerne i år. Det kan dog ikke bekræftes af sektionsleder Jens P. Jellesen, Djursland landboforening.
- Vi gennemser flere tusinde tønder land, og jeg kan ikke bekræfte, at der er mere flyvehavre i år, siger Jellesen.
Jeg vil dog være glad for en omtale af problemet. Det gælder om at skærpe opmærksomheden på flyvehavre. Hvis man undlader at samle ukrudtsaksene ind i et år, så kan der være f.eks. 500 næste år. Så en skærpet opmærksomhed er absolut nødvendig.
Der er jo lovgivning på området, så det gælder om at få flyveaksene ind, ellers kan der falde bøder, siger Jellesen.
En familie i Grenaa opland samlede ikke mindre end 4 affaldssække flyvehavre ind på 5 tønder land vårbyg, men det er også nødvendigt at have opmærksomheden henledt på vinterafgrøder.
Det kan også nævnes, at der blev samlet 8 familiemedlemmer på en gård ved Voldby for at gå markerne igennem, og høstudbytttet var udmærket, forlyder det.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000