23-07-2001 |
|
Sky of Blue spiller på Café Blå Jens |
![]() |
Torsdag den 19. juli er der påny live-musik i gården til Café Blå Jens i Storegade i Grenaa. Igen er det det lokale band Sky of Blue, der slår deres musikalske folder i gården til Storegade 13.
Sky of Blue er kendt som en heftig og energifyldt blues-rock-trio, hvor naboerne ikke er i tvivl, hvis de optræder i nærheden, men de har netop for nylig præsenteret sig selv i en »unplugged« udgave, hvor den elektriske guitar er erstattet af en akustisk ditto, trommesættet skiftet ud med congas, djimbe, timbales ba og anden percussion og kun bassen er bibeholdt for at bevare den gode svingende bund i bandet. Repertoiret vil udover blues og rock også indeholde country, folkesange og danske numre i tråd med den akustiske instrumentering af orkestret. Bandet består af Helge Sørensen, Carsten Sørensen og Arne Østergaard.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000