23-07-2001

Dr. Doolittle 2 i Grenaa Kino

Grenaa Blad logo

Fredag den 13. juli kunne Grenaa Kino påny præsentere en Danmarkspremiere for sit publikum. Denne dag havde den amerikanske komedie »Dr. Doolittle 2« nemlig premiere over det ganske land. Der er naturligvis tale om en opfølgning på Eddie Murphy-succes’en »Dr. Doolittle«, og i 2’eren kan man påny opleve Eddie Murphy i rollen som doktoren, der har den specielle egenskab, at han kan tale med dyrene.

Filmen kører i indeværende uge parløb med en dansk børne/ungdomsfilm, »Send Mere Slik« af Cecilie Trier Holbek, og to amerikanske, »Evolution« af Ivan Reitman og »Pearl Harbour« af Michael Bay. På fredag den 20. juli får disse film selskab af endnu en Danmarkspremiere, nemlig den længe ventede action- og adventure-film »Tomb Raider« med Angelina Jolie i hovedrollen som den kvindelige actionhelt Lara Croft, som dermed tager springet fra diverse PC’ere og PC- og konsol-spil til de levende billeder på biograflærredet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000