12-07-2001 |
|
Nødraket røg ind i bil ved Kattegatcentret |
![]() |
En dame fra Støvring i Nordjylland var sidste weekend på besøg i Kattegatcentret i Grenaa.
Hun blev af Informationen bedt om at gå ud til sin bil, som var parkeret. Der blev sagt, at der vist nok var brand i hendes bil.
Da hun kom ud, så hun, at der var lavet hul i bilens køler, og der var flere mindre buler.
Forklaringen fik hun af en norsk turist, som holdt i nærheden. Han så pludselig noget, der hvæsede og hvinede gennem luften og ramte damens bil. Der var øjensynlig tale om en redningsraket eller nødraket.
Politiet ledte sidste mandag forgæves efter mulige ejermænd til raketudstyret, men forgæves.
Politiet modtager gerne henvendelse fra folk, der har nærmere oplysninger i den lidt mystiske sag.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000