10-07-2001

Holmgaard - en anderledes gård

Grenaa Blad logo

Ebeltoft kunstforeningIndehaverne af gården Holmgaard på Ø. Bakkevej 19 mellem Agri og Vrinners, Anna Grethe og Niels Mai byder i disse dage velkommen til den nyåbnede Holmgaard. Der er tale om et oplevelsestilbud til såvel familier, virksomheder som institutioner om at komme ud på en gård, hvor der er tændt op i stenovnen, sat ild under gryderne i landkøkkenet og rejst samertelte på marken. På gården kan man få et indblik i gamle håndværk. Blandt andet ved at følge kornets vej fra mark til eget mølleri, opleve bolsjekogeriets kunst og den traditionelle måde at lave chokolade på. Man kan også kigge på kunsthåndværk fra nogle af de lokale kunstnere og nyde en kop kaffe med nybagt brød til eller et måltid mad fra det traditionelle landkøkken på Holmgaard. Der blev afholdt åbent hus-arrangement i søndags, hvor Ebeltoft Kommunes erhvervsdirektør Bjørn Helmer slog de første slag i bolledejen, og Ebeltoft Garden sørgede for musikken.

På den kunstneriske side kan kan i øjeblikket stifte bekendtskab med gæsteudstillerne Lis Kohl (malerier, Hanne Kidmose (smykker) samt keramikere og glaskunstnere med flere.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000