10-07-2001

»Det rullende turistkontor« fra Destination Djursland er sendt ud i sommerlandet

Grenaa Blad logo

Destination Djursland har netop sendt »det rullende turistkontor« på gadenDestination Djursland er taget et nyt middel i brug i bestræbelserne på at give turisterne en så god ferieoplevelse på Djursland som overhovedet muligt. »Den rullende turistinformation« i form af bilen »Aktivitet Djursland« vil således i perioden fra den 18. juni til den 16. august været at finde rundtomkring på Djursland.

- Fra nord til syd og øst til vest vil vi dække områder på Djursland, hvor vores gæster måske ikke lige har et permanent turistkontor i nærheden. Ved bilen kan gæsterne informere sig om de mange spændende aktiviteter, eller sågar tilmelde sig disse, siger turistchef Jens Thousgaard fra Destination Djursland.

Mottoet er: »Vi hjælper gæsterne til en bedre ferie«.

- Destination Djursland og Østjyllands Turistudviklingsfond har i samarbejde taget denne udfordring op og vil med denne aktivitet være medvirkende til at give gæsterne muligheden for bredere og mere indholdsrige oplevelser i deres ferie på Djursland. Ferien er man jo selv med til at skabe. Gæsterne har som regel i forvejen bestilt én eller anden form for overnatning som et grundelement for deres ferie på Djursland. Nu skal ferien så pakkes pænt ind. Det er her vi kommer ind i billedet. Hvis gæsten ønsker det, kan Destination Djursland i samarbejde med vores mange samarbejdspartnere tilbyde en bred vifte af aktiviteter - og det kommer som noget nyt også til at ske via en rullende turistinformation. Udover at være fyldt med aktiviteter vil der endvidere også være en del mere almindelig turistinformatio såsom brochurer med videre. Yderligere kan gæsterne også bestille et hotelværelse eller en bed & breakfast-overnatning på Djursland. Kort sagt næsten det samme som på de permanente turistkontorer. Som en appetitvækker har vi ladet fremstille en 4-farvet 16 siders folder omkring alle de forskellige aktiviteter, således at man i ro og mag kan danne sig et overblik. Derudover har vi naturligvis også vores superaktuelle ugentlige aktivitetskalender omkring begivenheder og oplevelser på Djursland, slutter Jens Thousgaard.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000