10-07-2001
125 år med organiseret handelsliv i Grenaa

I år er det 125 år siden handelslivet i Grenaa organiserede sig i et formelt samarbejde via stiftelsen af en handelsstandsforening.

Grenaa Handelsforening blev stiftet den 11. januar 1876, og 100 år senere udgav foreningen - der i mellemtiden havde skiftet navn til Grenaa Handelsstandsforening - et jubilæumsskrift, hvori blandt andre den daværende redaktør på Dagbladet Djursland, Hans Thordrup, skrev om foreningens historie under titlen »Handelsfolk og handelsliv i Grenaa«. I artiklen »100 års fællesskab i Grenaa’s handelsliv« skriver Thordrup, at lovændringer i næringslivet førte til, at Grenaa’s handlende gik sammen. En række gamle skranker i næringslivet var blevet ophævet med indførelsen af den nye næringslov i 1857, og som førte til, at de næringsdrivende fandt hinanden i forskellige interessefællesskaber. Håndværksmestrene kom først med dannelsen af Grenaa Haandværkerforening i 1854. 14 år senere fulgte så landmændene i Grenaa Landbrugsforening, der nu en hel del fusioner senere er forsamlet i Djursland Landboforening. Og handelsstanden i Grenaa ville ikke stå tilbage for denne trend i tiden og lod sig indrullere i forenings-regi i 1876.

Apoteker stod fadder til den nye forening
Grenaa’s ubestridte førstemand på dette tidspunkt, apoteker F. Hoffmeyer, stod fadder til den nye sammenslutning. Det lykkedes ham at samle 26 gode Grenaa-borgere til et stiftende møde, og i byens aviser dagen efter kunne man læse følgende om formålet med foreningsstiftelsen:
»med møder og på anden lovlig måde at fremme byens handel og de handlendes interesser samt ved mæglende mellemkomst at bilægge muligt tilstedeværende differencer blandt medlemmerne angående deres handelsforretninger«.
Altså en 125 år gammel formålsparagraf, som rent faktisk i sin reelle betydning gør sig gældende den dag i dag i handelsstandsforeningen, som nu hedder Handelscenter Grenaa ovenpå fusionen mellem Grenaa Handelsstandsforening og Grenaa Cityforening i 1999.
I foreningens kunne optages enhver, der havde næringsbevis som grosserer, købmand, detaillist, fabrikant, mægler eller kommisionær, og som boede på byens grund.
Apoteker Hoffmeyer blev valgt til foreningens første formand, og til bestyrelsen valgtes i øvrigt kæmner/købmand R. Starck, tømrerhandler Frederik Thykier og købmand C. F. Ehrenreich. I jubilæumsskriftet fra 1975 gengives følgende fra Grenaa Avis i relation til meddelsen om, at stiftelsen af Grenaa Handelsforening var en en realitet:
»Da det vistnok med rette antages, at der forestår en del forandringer i de kommercielle forhold her i byen med jernbanens åbning ( - den fulgte den 24. august samme år) må dannelsen af denne forening, der har sat sig et stort og godt formål, være et vidnesbyrd om, at man er sig bevidst at gå vanskelige tider i møde. At en enig sammenslutning af handelsstanden vil hjælpe til at bekæmpe mange vanskeligheder er utvivlsomt, hvorfor vi ønsker handelsforeningen alt held med sin virksomhed«.

Telefonforbindelse den første opgave
Én af de første større opgaver, der blev løst i den nye forening, var at skaffe telefonforbindelse til Grenaa. Af den gamle kassebog fra 1876 fremgår det således, at foreningen den 20. juli 1877 betalte for anskaffelse af telefoner med ledning med den fyrstelige sum af 24 kroner. Man fik også flere markeder til byen og gennem forhandling med Det Forenede Dampskibsselskab lykkedes det at få to ugentlige skibsanløb til Grenaa Havn, samtidig med, at en tidligere postgang blev indført, da togforbindelsen kom til.
Fra 1881 oprettede foreningen desuden den første handelsskole i Grenaa. En skole som foreningen ydede betydelige tilskud til. Det var dog ikke nemt at skaffe elever til skolen med en daglig butikslukketid klokken 21.00, og i en periode på 10 år var skolen lukket. Senere kom der gang i den påny takket være den daværende formand, købmand Edvard Hansen, der tog over fra Hoffmeyer i 1895, og var foreningens formand i en ubrudt årrække frem til sin død i 1919. Han døde kort tid efter at hans ejendom på hjørnet af Torvet og Storegade (hvor Unibank er beliggende i dag) var nedbrændt. Ved branden gik en række af foreningens papirer, forhandlingsbog med videre tabt, og det er således yderst beskedent hvad man ligger inde med af viden fra hans formandsperiode. Heller ikke mindst fordi Edvard Hansen var en svoren modstander af omtale i pressen, hvilket også gjaldt foreningsanliggender.

Handelsskolen sat på skinner
Konsul Chr. Secher overtog formandshvervet i 1919, og var efterfølgende foreningens førstemand frem til 1942. Han blev ved 75 års jubilæet i 1951 udnævnt til æresmedlem. Fra 1942 til 1947 var direktør Johan Hammelev formand for foreningen. Han blev afløst af direktør Henry Carlsen, som beklædte posten frem til 1958. Direktør Svend Tøttrup ledede herefter foreningen de næstfølgende 12 år, og det var i hans formandsperiode, at en handelsskole i Grenaa for alvor blev sat på skinner. Tidligere forstander på Grenaa Handelsskole, Holger Grønborg, fortæller:
- I 1962 blev der vedtaget nye love om erhvervsskoleuddannelserne i Danmark, hvilket berørte såvel handels- som tekniske skoler, idet undervisningen på disse skoler nu skulle til at overgå til dagundervisning. Dette fik konsekvenser for Grenaa. Teknisk Skole på Vestervej (hvor VUC Grenaa holder til i dag - red.) blev nedlagt og bygningen blev - efter at den i nogle år husede det nye Grenaa Gymnasium - i 1965 solgt til Grenaa Handelsstandsforening. Købesummen var 240.000 kroner, og købet skete med Undervisningsministeriet og de fire lokale pengeinstitutters velsignelse, idet man herfra stillede sig velvillige med hensyn til at forstrække skolen med de nødvendige midler. Indretningen af den nye skole kostede 1 million kroner, og Undervisningensministeriet betalte halvdelen. Den resterende del af egenkapitalen blev fremskaffet via private donationer og optagelse af prioritetslån, beretter Holger Grøndborg, og han fortsætter:
- At denne opgave blev årsag til meget store ændringer for foreningen, var på det tidspunkt nok ikke til at forudse. Men nye love fra 1962 om lærlingeuddannelserne indenfor handel og håndværk med overgang til dagundervisning, nødvendiggjorde forandringerne og medførte, at erhvervsskolestrukturen på Djursland blev totalt ændret og Grenaa Handelsstandsforenings bestyrelses forudseenhed gjorde, at Grenaa bevarede sin handelsskole (der nu er beliggende på N. P. Josiassensvej - red.) som udviklede sig til at blive en betydende uddannelsesinstitution for hele Djursland, og som senere tillige muliggjorde genetableringen af Grenaa Tekniske Skole på Århusvej. Resultatet af disse ændringer medførte, at handelsskolens ejerforhold blev ændret til en selvejende institution og i bestyrelsessammensætningen blev der åbnet op for repræsentanter fra HK og LO. Dog var man i handelsstandsforeningen - hvor ondt det end måtte have gjort - aldrig tvivlende overfor gennemførelsen af de nødvendige ændringer. Dette var en lykke - såvel for handelsskolen som for den genetablerede tekniske skole - idet skolerne under navnet Djurslands Erhvervsskoler fik del i den store udvikling, dels på uddannelsesområdet og dels og kommunikations- og IT-området, slutter Holger Grønborg.

Synlighed via aktiviteter
Tøttrup gav formands-depechen videre i 1970 til Djurslands Bank daværende bankdirektør, Frode Juhl Kristensen. Denne trådte tilbage fem år senere for at give plads til direktør Aage Jakobsen, som også snuppede en 5-års periode frem til 1980, hvor købmand Hother Krag tog over. Han virkede frem til 1986, og blev efterfulgt af bankdirektør Torben Bundgaard, der dog kun virkede et år på posten, hvorpå købmand H. P. Nielsen viste sig at være en mere langtidsholdbar løsning på posten, idet han var formand for handelsstandsforeningen helt frem til 1993. H. P. Nielsen gjorde i sin formandsperiode meget ud af at synliggøre Grenaa som handelscentrum på Djursland via underholdning og aktiviteter i det hele taget hele året rundt.
I 1993 faldt det i Silvan Grenaa’s daværende butiksbestyrer Erik Norengaards lod at overtage formandsposten. Han virkede frem til 1995, hvor ejendomsmægler Chr. Høgh overtog posten - ligeledes kun for en 2-årig periode. Han blev afløst af Stena Hotel Grenaa’s (som nu hedder Scandic Stena Line Hotel Grenaa) daværende direktør Holger Brodersen, der sammen med sine efterfølger på formandsposten, bankdirektør Tage Malling (1999-2000), var en stærk fortaler for en sammenlægning af handelsstandsforeningerne i byen, og en ny struktur for byens handelsliv i det hele taget. Denne fusion blev en realitet i 1999, og samtidig besluttede man, at der under det nye fusionsnavn, Handelscenter Grenaa, skulle ansættes en handelschef på fuld tid til at tage sig af de ting, som bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i henholdsvis Grenaa Handelsstandsforening og Grenaa Cityforening førhen havde taget sig af på frivillig basis. Det vil sige ved siden af det at passe sin forretning. En handelschef på fuld tid ville alt andet lige bedre være i stand til at være »praktisk gris« for foreningen udi i alle mulige gøremål såsom medlemspleje, koordinering af medlemsaktiviteter, skaffe nye medlemmer, indkøb af underholdning og kontakt til de lokale medier med videre. Til dette job ansatte man fynboen Preben Andersen, der således blev byens første og hidtil eneste handelschef.

Open By Night en kæmpesucces
Inden han dukkede op havde foreningen dog nået at introducere den vel nok største publikumssucces nogensinde i handelsbyen Grenaa’s historie - Grenaa Open By Night - efter forbillede fra de større jyske provinsbyer. Her sidst i maj var det femte år i træk, at man havde et sådant arrangement i Grenaa, og påny var det med stor succes. Samtidig kunne man sige farvel til Preben Andersen, der havde sagt ja tak til et job som handelschef i Svendborg. På indeværende års generalforsamling i Handelscenter Grenaa kunne foreningens nuværende og 16. formand i rækken, Jens Thøgersen, fortælle, at man havde valgt at sadle lidt om i forhold til det at have en handelschef på fuld tid. For at forbedre foreningens økonomi og skabe større økonomisk råderum til at indkøbe aktiviteter, har man i bestyrelsen valgt at »nøjes« med at ansatte en handelssekretær, der først og fremmest har en administrativ funktion i forhold til det at stå for foreningens bogholderi og lignende kontoropgaver. Basen er fortsat et lille kontorlokale i stueetagen i Det Gamle Rådhus på Torvet.
En række udfarende aktiviteter i foreningen er således blevet lagt tilbage på bestyrelses-plan, hvor diverse ansvarsområder er blevet fordelt på de forskellige medlemmer. Foreningens næste store satsning er en handelsmesse i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa til november. Et arrangement, som man håber at kunne gøre til en årligt tilbagevendende begivenhed.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000