10-07-2001

Handelsmesse i kulturhuset er en realitet

Grenaa Blad logo

En handelsmesse/julemesse i Kulturhuset Pavillonen i weekenden den 18.-19. november er nu på så fremskredent et stade, at der nu ikke længere hersker tvivl om, at den bliver til noget. Kvickly Grenaa’s varehuschef Per Junior fra Handelscenter Grenaa’s bestyrelse kan oplyse, at der i sidste uge var solgt 28 stande samt en hel hal med biler. Samtidig benytter han lejligheden til at kalde de kommende messedeltagere til et informationsmøde den 4. september, hvor en række praktiske ting omkring messen vil blive vendt og drejer. Herunder en gennemgang af det underholdningsprogram, som skal være med til at markedsføre messen, som Handelscenter Grenaa håber kan udvikle sig til at blive en årligt tilbagevendende begivenhed.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000