27-06-2001 |
|
Drejer & Håndsbæk sørger for musikken |
![]() |
Musikhuset Aftenstjernen har som nævnt i herstående artikel fernisering på en udstilling med Anne Nygaards billeder torsdag den 28. juni, men der er naturligvis også musikalsk underholdning på Aftenstjernen i den kommende weekend. Således kan man opleve duoen Drejer & Håndsbæk på fredag den 29. juni, mens lørdag den 30. juni er afsat til et karaoke-show.
Drejer & Håndsbæk er lig med velklingende to-stemmig sang og tæt svingende guitarspil. Gode vokaler og behændigt guitarspil suppleres med gyngende beats fra sampleren. Der skulle være garanti for en aften med pop, rock og soul-hits spillet med feeling. De to herrer er Karsten Drejer og Sune Håndsbæk, og i løbet af en aften med Drejer & Håndsbæk vil man blandt andet kunne opleve numre som Back To You (Bryan Adams), Change The World (Eric Clapton), Start It Up (Robben Ford) og All About The Money (Meya).
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000