13-06-2001

Advokat takker af efter 37 år i Grenaa

Grenaa Blad logo

Advokat A. G. Lundemose (H) ønsker at takke af ovenpå 37 gode år som advokat i Grenaa. Noget der falder sammen med hans 70 års fødselsdag, hvorfor han indbyder klienter gennem årene, samarbejdspartnere og venner til en reception på Den Blå Kutter ved Bønnerup Havn fredag den 15. juni.

Udover sin mangeårige advokatvirksomhed i Grenaa er A. G. Lundemose også kendt for sit engagement i Grenaa Golfklub, som han var med til at bygge op helt fra starten af. I mange år som klubbens formand, og lig med en periode, hvor han arbejdede utrætteligt for at forbedre golfspillernes og golfspillets vilkår i Grenaa. Den dag der kunne slåes det første slag til en 18-hullers runde på golfbanen i Vestermarken, er således en dag, hvor man med rette kunne sende taksigelser i retning af denne Grenaa-advokat. A. G. Lundemose er i dag bosat ved Bønnerup Strand sammen med hustruen Gudrun Lundemose.

Receptionen finder sted i tidsrummet fra kl. 13-17.

Firmaet, som A. G. Lundemose forlader, er Advokaterne i Nørregade, Nørregade 6 i Grenaa, som han har drevet sammen med advokaterne Claus Lynge og Lars Kirstein Pedersen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000