13-06-2001 |
|
Vold på Torvet |
![]() |
Under en bytur i Grenaa natten til lørdag den 2. juni blev en ung mand passet op af en 17-18-årig ungersvend, der ville vide, om han ikke kunne tænke sig at få nogen på hovedet. Det kunne den unge mand ganske givet ikke tænke sig, men ikke desto mindre blev han tildelt indtil flere »skaller« af voldsmanden, således at han blandt andet knækkede en fortand. Episoden skete ved en pizzabar på Torvet, og politiet har udsendt følgende signalement af voldsmanden: Han er som allerede nævnt en 17-18 år, cirka 185 cm. høj med kort strithår og formodes at være af lokal oprindelse, idet han talte »grenaaensisk«. Han var iført en hvid T-shirt, neongule technobukser - med grønne refleksstriber hele vejen rundt om hvert bukseben - og Buffalo-støvler. Politiet modtager meget gerne henvendelser i sagen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000