07-06-2001 |
|
14 bilister røg i fartfælden i løbet af to dage |
![]() |
Tirsdag og onsdag i sidste uge skæppede det ganske i statens bødekasse vedrørende fartoverskridelse i Grenaa Politikreds. Politiet var ude med deres radarkontrol-udstyr begge dage, og det udløste 11 fartbøder om tirsdagen, mens man kunne nøjes med 3 af slagsen om onsdagen. Tirsdag var den helt gal på en 50 km/t strækning i Tirstrup, hvor 10 bilister blev noteret for at køre for stærkt. Den værste af fartsynderne kørte 85 km/t, og var således kun 1 km/t fra at få en betinget frakendelse af kørekortet oveni en klækkelig bøde. Nummer 11 om tirsdag blev snuppet i Enslev. Om onsdagen snuppede politiet en fartsynder på Baunhøjvej i Grenaa, én på hovedvejen i Ørum og endelig én på Fuglsangvej ved ridehallen i Grenaa.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000