28-05-2001

Masser af folk i gaderne til Grenaa’s 5. Open By Night

Grenaa Blad logo

Festfyrværkeri fra Open By Night i Grenaa 2001Handelscenter Grenaa kaldte onsdag i sidste uge til byens 5. Open By Night, og som det fremgår af billederne, så var der påny masser af folk i gaderne, idet butikkerne slog dørene op fra kl. 19-23, samtidig med, at lokale foreninger, orkestre med videre sørgede for underholdning rundt omkring i Grenaa Centrum. Butikkerne sørgede også selv for en stor del af underholdningen, idet flere af dem lavede work-shops såvel inde som ude, og i det hele taget sørgede for sommermarkeds-stemning ved at flytte mange af varerne ud på gaden. Byen med de mange parkeringspladser fik med andre ord virkelig brug for dem alle sammen i forbindelse med dette års Open By Night, der da også - og ikke uvæsentligt for det store fremmøde - var begunstiget med et særdeles fint sommervejr.

Det hele blev rundet af med et flot festfyrværkeri fra taget af Kvickly i Nørregade og en Open By Night-gudstjeneste i Grenaa Kirke ved midnatstid, som blev ledet af sognepræst Torben Rafn.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000