28-05-2001 |
|
Brouha på Aftenstjernen |
![]() |
Duoen Brouha optræder på Musikhuset Aftenstjernen i Grenaa fredag den 1. juni. Brouha er en duo, der primært spiller kopiversioner af pop/rock-numre. Duoen består af Ian Gibson (keyboard, guitar og vokal) og Franco Saranelli (guitar og vokal).
Ian Gibson startede sin karriere i Skotland i de tidlige firsere, og har medvirket i adskillige musikalske sammenhænge. Han forlod Skotland i 1990 sammen med bandet Legacy for at drage til Portugal. I 1995 rejste han til Holland for at opfylde en pladekontrakt med pladeselskabet BMG Records.
Franco Saranelli har for sin del boet og arbejdet i Danmark igennem mere end 20 år, og har spillet i forskellige bands, der blandt andet har bragt ham til Grækenland og Japan. Siden Brouha startede i begyndelsen af 1998 har de gæstet blandt andet Sverige, Finland, Portugal, Egypten og Libanon. De spiller en blanding af populære toner fra begyndelsen af 70’erne og op til nyere musik indenfor genren pop/rock, samt en lille smule traditionelle toner fra det skotsk/irske repertoire. Instrumenteringen er keyboard, guitaerer og vokal.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000